Farvetyper

Kypefarver er uopløselige i vand.

For at farven kan trække på stoffet opløses farven i vand tilsat visse hjælpemidler (kemikalier).

I 1926 udsendte en farvefabrik i Schweiz en ny farve indenfor denne gruppe, som fik navnet Indigosol. Det var en forbedret Indanthren farve fremstilles til trykning, et andet navn er Anthrasol (tysk).

Disse kypefarver til indfarvning (batik mm.) eller til tryk kræver altså nogle kemikalier for at fæstne sig i stoffet, kemikalierne fratager ilten i farven, dvs. ved indfarvning (batik) fremkommer den rigtige farve først ved luftpåvirkning og de trykte farver skal have en kemikalie behandling efter stoffet er tørt og derved fremkommer farven.

Pigment farver

er fremstillet af plastik forbindelser, - det er uorganiske stoffer der teknisk set ikke er farvestoffer. De fæstner sig ikke i fibermaterialet, men “Limes” på med et bindemiddel, som skal fikseres med varme (stryges eller i ovn).

Denne farve kom på markedet i 1930’erne, farven kan stort set anvendes på alle stoffer.

Tryk med pigmentfarver kommer hurtigt, i vask, til at se slidte ud. De anvendes meget til hobby stoftryk.

Farvenavne: Helizirin, Tarp, Palet, er blot nogle af disse.

Reaktions farver

er den nyeste gruppe af stoftryk farver.
Omkring 1956 udsendtes de første farver indenfor gruppen, Reaktionsfarver. Disse farver reagerer med fibermaterialet (stoffet), dvs. indgår i en kemisk forbindelse med stoffets fibre.

Stoffet skal forfikseres eller efter fikseres alt efter hvilken farve der anvendes.

Farverne har fremragende ægtheder og er klare og lysende, med disse gode egenskaber har Reaktionsfarverne fortrængt andre farvegrupper f.eks. Indigosol, - på flere værksteder.

Farvenavne: Remazol, Tekstil og ES trykfarver (det er dem jeg mest har anvendt).

BSH